All dressed up....

... And nowhere to go

To be or not to be

Ugh hvor jeg dog hade at have crush (jeg blir nemlig ikke forelsket fordi jeg nægter at lade mig selv komme i sådan en situation hvor man mister kontrolen så derfor, blir jeg ikke forelsket) Men da jeg jo kun er et menneske kan der af og til opstå crush's eller sågår lust. I know FØJ. Men hvor er det belastende når man tænker hmm okay jeg kunne godt nøjes med denne person, og det så viser sig at han (som jo naturligvis burde være meget taknemlig for at jeg kigger hans vej) ikke har interesse for en. Snarre tværtimod. I'm like whaaat. How dare he! Men det er nu ikke så meget det der er min gund til at bitche, mere det faktum at jeg går helt ned fordi manden ikke vil have mig med til en fest hvor jeg allerede er inviretet (hvilet også er meget underlig at stå og sige foran mig, det kunne ha blevet håndteret en hel del bedre) Men nej det skulle siges foran mig. Og da jeg lige er begyndt på nyt arb er jeg mere glad for at blive inviteret til en fest så jeg ka lære folk bedre at kende samt evt få nole nye veninder, nu hvor mine egne er så gaaaamle og kedelige (det var de pæne ord hvis nu de en dag fidner denne blog) Men igen: jeg hader crush. hader at alt hvad man tænker på er denne person,man kan hverken spise eller lade være. Det er så uber latterligt,især npr man ikke engang kender personen! Jeg så mig helst fri fra at have nogen følelse at all. Et eller andet sted hader jeg at elske. Men kan naturligvis godt lide at blive elsket.
Bortset far det havd gør man dog når folk enten taler grimt til en foran en om en osv, og man hører det? Det har jeg aldrig været godt til at håndtere.
Men det kan ødelægge hele min dag af nørden jeg ville slå mig til tåls med ikke falder død om af glæde bare jeg kigger på ham.
Ved han ikke hem jeg en gang var?? Åbenbart ikke! HMMF!